Tilbage til fremtiden

Mens AI vokser eksplosivt, tilføjes et lukket atomværk og flymotorer til det nye maskinrum.

Mange lægger deres data og programmer i ”skyen”. Ordet antyder noget vægtløst, rent og uendeligt. Men AI-revolutionen er i gang og viser den enkle sandhed: ”skyen” er tung industri og består af tonsvis af hardware.

Fremtidens kunstige intelligens er sværindustri: den er tung, den er brændende varm, og den er afhængig af beton, stål og kobber, for ikke at tale om CO2 belastning.

Ifølge IEA udleder datacentre omkring 180 mio. ton CO2 om året gennem deres elforbrug. Det er 0,5 % af verdens udledning fra afbrænding af brændsler. I 2030 ventes tallet at nå omkring 320 mio. ton. Tallet omfatter kun elforbruget – ikke byggeriet af datacentrene.

Datacentres elforbrug steg 17 % i 2025 til næsten 500 TWh, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA). Det svarer cirka til det samlede danske elforbrug de sidste 14 år. AI-datacentrenes forbrug steg 50 %. I 2030 venter IEA 950 TWh.

Elnettet kan ikke følge med. En nettilslutning kan tage fem til ti år. Derfor finder tech-branchen svarene i fortidens teknologi.

Microsoft vælger atomkraft

Microsoft har sikret sig strømmen fra Three Mile Island Unit 1 i 20 år. Reaktoren lukkede i 2019 af økonomiske årsager. Constellation Energy genstarter den nu for 1,6 mia. dollar.

Musk køber flymotorer

Elon Musks xAI tændte sin supercomputer Colossus i Memphis i 2024 med mobile gasturbiner. Flere af dem bygger på teknologi fra flymotorer. Turbinerne har udløst klager over luftforurening og manglende tilladelser. SpaceX, der nu ejer xAI, driver 69 turbiner og vil først fjerne dem helt i juli 2027.

Motorer fra overlydsfly

Boom Supersonic går samme vej. Selskabet udvikler et overlydsfly og sælger nu flyets motorkerne som gasturbine til datacentre. Crusoe har bestilt 29 turbiner for 1,25 mia. dollar.

Brændselsceller får nyt liv

Også brændselsceller er tilbage. Bloom Energys teknologi var i årevis en niche. Nu investerer Brookfield 5 mia. dollar i AI-datacentre bygget op om den.

Tilbage til 1950’erne – magnetbånd vender tilbage

Data skal også gemmes. Her støver branchen magnetbåndet af. Fujifilm begyndte at forske i magnetbånd i 1950’erne.

I oktober 2026 meddelte Fujifilm, at selskabet femdobler sin produktion af databånd frem til 2028. Det er den største udvidelse i omkring 20 år. Leverancerne af bånd steg 57 % i første kvartal 2026.

Forklaringen er pris. Bånd koster omkring 1 cent pr. GB mod 3 til 3,5 cent for harddiske, ifølge Fujifilm. Bånd på hylden bruger ingen strøm.

Fysikken sætter tempoet

AI-chips pakkes så tæt, at strømmen bliver en flaskehals i selve serverrummet. Ifølge IEA blev effekttætheden i AI-serverracks elleve gange større fra 2020 til 2025. I 2027 kan ét rack trække lige så meget strøm som 65 husstande.

Det åbner døren for solcelleselskabet SolarEdge. Selskabet bruger sin erfaring med jævnstrøm fra solpaneler til at udvikle strømudstyr til Nvidias 800-volt-datacentre. Produkterne er endnu ikke i salg.

Fokus fra software til hardware

Tech-branchen har i årtier skabt værdi med kode. AI-kapløbet afgøres i stigende grad af beton, kobber, kølevand og stabil strøm.

Ikke alle satsninger holder. Batteriproducenten Natron Energy satsede på datacentre og lukkede i 2025.

Vi taler stadig om skyen. Den står på jorden og kører også på fortidens maskiner.

Tilbage til fremtiden

Microsoft vælger atomkraft

Musk køber flymotorer

Motorer fra overlydsfly

Brændselsceller får nyt liv

Tilbage til 1950’erne – magnetbånd vender tilbage

Fysikken sætter tempoet

Fokus fra software til hardware

Kilder

Analyser og kommentarer

Få analyserne på mail

Om AI Nyheder & Analyser

Kontakt

Kontakt